Gestaltterapeutisk
Forum i Danmark
Konference
2007

Tredje danske
gestaltkonference blev afviklet lørdag d. 17.
marts 2007 på Psykologisk Institut på Århus
Universitet og blev efterfulgt af GF´s 10 års
JUBILÆUMSFEST, hvor det blev fejret at GF har
eksisteret i 10 år.
Emnet for konferencen var
"GESTALTINSPIRATION I ANDRE KONTEKSTER END
DEN TERAPEUTISKE"
Der er udgivet et flot
konferencetillæg i forbindelse med GF-nyt nr. 2,
2007, hvor der udover fyldestgørende referater
af oplæggene også er billeder fra dagen.
Nedenfor kan du læse et yderst fortættet
referat af dagen. Du kan købe
konferencetillægget med fulde referater,
kommentarer og billeder fra dagen for 45 kroner
og du bestiller det hos Hanne Hostrup: haho@email.dk
Jan Tønnesvang indledte
konferencen med en gennemgang af de basale
gestaltbegreber især relateret til feltanalysen
og under inspiration fra Ken Wilber.
Herefter gik den første
oplægsholder, Eugenio Molini på og talte
om "A gestalt approach to participative
processes and large group interventions".
Molini antager blandt meget andet at mennesker
har det bedst og skaber de bedste resultater,
når de friviligt arbejder sammen om meningsfuldt
arbejde. Han omsætter princippet om organismisk
selvregulering til det organisatoriske niveau,
hvor de selvorganiserede positive processer
opstår så snart struktur, mål og metode er i
overensstemmelse med hinanden.
Efter oplægget her og i øvrigt
også efter de to andre, var der den efterhånden
legendariske GF-konference-summepause med mange
spørgsmål til Molini.
Efter formiddagskaffen gik Ami
Norén på og talte over emnet "Being
boss and leader -is this easier with an
gestaltapproach?"
Norén har været beskæftiget idet offentlige
med børneklinisk arbejde og kort opsummeret
beskrev hun i den forbindelse et
behandlingsarbejde, hvor hele feltet blev
inddraget - i denne forbindelse hele barnet -
samt alle samarbejdspartnere og øvrige instanser
udenfor institutionen - det vil sige
feltet/netværket med henblik på at inddrage
"field conditions". Hun pointerede at
dette var forudsætningen for succes i et sådant
arbejde
Som leder af Gestaltakademin pointerede hun
blandt meget andet, at forskellen på at lede det
i offentlige og i det private var at hun måtte
bruge sin værens-side mere end sin handle-side i
det sidstnævnte.
Efter frokosten gik Joseph Melnick
på og talte om "Managing
differences - A Gestalt approach to Dealing with
Conflict"
Melnicks fokus var på de langvarige konflikter,
der udmærker sig ved mangel på 4 grundlæggende
gestaltprincipper; manglende værdsættelse af
forskelle; aggression uden tygning; manglende
ejerskab for projektion og manglende dialog.
Konsekvenserne af de langvarige konflikter er, at
parternes fornemmelse af selv destabiliseres
fordi selvet konstrueres i dialog med den anden
part.
Melnick fulgte op på konferencen med en 2-dages
workshop - hvor den såkaldte Cape Cod-model blev
præsenteret. Den tager udgangspunkt i at
mennesker får tillid og udvikler sig, når der
fokuseres på deres kompetencer frem for at
påpege fejl og mangler.
Efter eftermiddagskaffen var der
paneldiskussion med styregruppen samt evaluering
af GF´s arbejde i 2006.
Konferencen sluttede 17.30 og kl. 18.30 startede Jubilæumsfesten,
som blev skudt igang af en festtale af Hanne
Hostrup, som repeterede at det første møde i GF
blev holdt med 17 mennesker der diskuterede sig
frem til formålet med og strukturen for GF.
I den tid der er gået siden da, har
Gestaltterapien forandret sig til at være en
berygtet katarsis-terapi til en respekteret
psykoterapi. Vi kan efter 10 års arbejde ranke
ryggen og med stolthed kalde os
gestaltterapeuter.
Skål og Hurra for Gestaltterapeutisk Forum.
Udover Hannes tale bød aftenen på
underholdning; stand-up v. Anders Ørskov og
musik med "PS.Swingband".
Kl. 12 gik alle hjem efter en lang og dejlig dag.

_____________________________________________________
|